En klassisk Göbbels-one liner lyder nogenlunde sådan her: Wenn ich kultur höre... entsichere ich meinen Browning. Jeg har det lidt på samme måde når det kommer til "re-unions" - musikbranchens pendant til pensionsopsparing. Med enkelte undtagelser (tak Pavement!) har konceptet primært været leveringsdygtigt i en lind strøm af tandløse/disneyficerede/trætte/pinlige/karikerede/ågerprisbefængte koncerter (Personligt højde/lavpunkt Velvet Undergrounds Roskildeoptræden). Så da Sort Sol annoncerede reunion-tour blev jeg en smule bekymret. De var et absolut favoritband mens de eksisterede, og jeg har slet ikke behov for at få mindet sværtet. Men nu siger rygterne, at de faktisk spiller ondt og tungt og råt - og hverken trakterer med Sidsel eller svulstige stryger-arrangementer. Så nu gør jeg det. Jeg tager sgu til den koncert. Eller hvis jeg havde en billet ville jeg gøre det. Goddammit.
Nyd lige deres legendariske CV Jørgensen fortolkning. Og de smukke filmtricks lige omkring 3.53. Det er smuk 80'er artsy avantgardiske forfængelighed/skønhed.
0 kommentarer:
Send en kommentar